Kan man håndværke sig til læselyst? På Skårup Skole ved Svendborg fik vi den idé at koble udvalgte praktisk-musiske fag sammen med læselystbegrebet. Indsatsen fik titlen At håndværke sig til læselyst ud fra betragtninger om, at elevernes fordybelse i håndværksmæssige projekter f.eks. i faget håndværk og design, kunne omsættes til læselyst, hvis der var transfer mellem håndværks-flow og læsefordybelse. Vi tog afsæt i læringscentrets vejledning på områderne læsemotivation, videreudvikling af elevernes læsekompetencer, understøttelse af 21” skills og innovative vinkler på læring. Valget af praktisk-musiske fag faldt på to fag: madkundskab og håndværk og design. De nævnte fag indeholder design-processer og oftest færdige produkter, men de er også valgt på baggrund af et samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier (SESG), hvor projektet kunne opnå innovative, kreative og håndværksfaglige vinkler i samarbejdet med uddannelseslinjerne BYG og FOOD,...
Så har eleverne i 6.ab på Skårup Skole været i alt 6 dage på SESG-BYG og FOOD i Svendborg De har blandt andet samlet trækasser, malet, sat logoer på i BYG´s værksted - og kogt, bagt og anrettet mad på FOOD. De dygtige SESG-lærere og G1-studerende har været meget inspirerende og hjælpsomme. Igen har DRP4FYN været på besøg. Det blev til en artikel og 2 radioreportager. Se og lyt nærmere her: Artiklen med videoen: https://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/boern-laeser-mindre-nu-skal-freya-niels-og-julians-haender-loese-problemet Her kan I høre P1-versionen med ekspert, som roser projektet: https://www.dr.dk/radio/p1/public-service/public-service-2019-11-04 Her kan I høre det i P4: https://www.dr.dk/radio/p4fyn/p4fyn-morgen/p4-morgen-2019-11-05-06-05-5#!00:45:00 Her er der råd til forældrene: https://www.dr.dk/radio/p4fyn/p4fyn-morgen/p4-morgen-2019-11-05-06-05-5#!02:35:10
Kommentarer
Send en kommentar