Statusbeskrivelse april 2021

Kan man håndværke sig til læselyst?

På Skårup Skole ved Svendborg fik vi den idé at koble udvalgte praktisk-musiske fag sammen med læselystbegrebet.
Indsatsen fik titlen At håndværke sig til læselyst ud fra betragtninger om, at elevernes fordybelse i håndværksmæssige projekter f.eks. i faget håndværk og design, kunne omsættes til læselyst, hvis der var transfer mellem håndværks-flow og læsefordybelse.

Vi tog afsæt i læringscentrets vejledning på områderne læsemotivation, videreudvikling af elevernes læsekompetencer, understøttelse af 21” skills og innovative vinkler på læring.
Valget af praktisk-musiske fag faldt på to fag: madkundskab og håndværk og design. De nævnte fag indeholder design-processer og oftest færdige produkter, men de er også valgt på baggrund af et samarbejde med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier (SESG), hvor projektet kunne opnå innovative, kreative og håndværksfaglige vinkler i samarbejdet med uddannelseslinjerne BYG og FOOD, der stillede faglærere og lokaler til rådighed.

Sammen med Svendborg Bibliotek ville vi iværksætte konkrete indsatser og booste læselyst ved kontekstuelle håndværk-bog-seancer og således også styrke sammenhængen mellem praksistematik, læsemotivation og læselyst. Desuden er folkebiblioteket en vigtig brik i vores samarbejde omkring at gøre eleverne til biblioteksbrugere.

Skårup Skole opnåede midler til to års arbejde fra Slots og-kulturstyrelsens udviklingspulje for folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre.
I ansøgningen beskrev vi en hypotese om, at elever i 4.-7.klasse ville kunne opnå læselyst via de praktisk-musiske fag, at multimodalitet er afsæt for koblingen mellem de to begreber, at samarbejdet mellem folkeskole, folkebibliotek, SESG, kunstnere og erhvervsliv ville fremme skolens indsigt i, hvilke læsekompetencer unge skulle tilegne sig for at gennemføre en ungdoms-uddannelse og at samarbejdet i projektet mellem de forskellige interessenter og deltagere har betydning af dannelsesmæssig karakter.

I et udviklingsperspektiv handler det om, at der i projektet skabes tid, rum og mulighed for de refleksioner, der muliggør at praksisviden og videnskabelig viden omsættes til ny professionsviden.

I denne artikel sætter vi derfor luppen på erfaringer fra læseforsker Stine Reinholdt Hansens afdækning af læsevaner på mellemtrinnet i Skårup Skole og de indsatser, der er gennemført i projektets første halvanden års tid.

Læsevaneundersøgelsen og indsatserne
Når læselyst er en vigtig hjørnesten i projektet, var det oplagt at inddrage Stine Reinholdt Hansen, der er en af forskerne bag den landsdækkende undersøgelse Børns læsning 2017
Vi ønskede en analyse af elevernes læsevaner og læselyst på 4.-6. årgang for at kunne målrette indsatserne fra PLC, Svendborg Bibliotek, at redidaktisere fagenes designforløb og have forskningsmæssigt afsæt, når erfaringer og anbefalinger implementeres i skolens øvrige fag.
Derfor udvalgte vi sammen med forskerne Stine Reinholdt Hansen og Morten Petterson (Center for Anvendt Skoleforskning, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole) nogle spørgsmål fra den landsdækkende læsevane-undersøgelse, men tilføjede også spørgsmål som: er det vigtigt at kunne læse for at lave god mad, at løse en matematikopgave eller at kunne bygge et fuglehus?

Ved projektstart i august 2019 gennemførtes spørgeundersøgelsen digitalt med alle 119 elever på 4.–6.klasse. Vi gentager undersøgelsen i februar 2021, hvor forskerne evaluerer hvorvidt de særlige tiltag har ændret elevernes læsekultur. Stines analyse af første spørgerunde kan i kort form læses på projektets blog. https://projektvil.blogspot.com/

Læsevaneundersøgelsen giver en unik mulighed for at yde en målrettet indsats hos konkrete elever. Læsevejlederne gennemfører læsetjek som er måling på hastighed, rigtighed og en efterfølgende snak om læsning, læsevaner og opstilling af individuelle læsemål. Dette udføres i klasserne gennem hele skoleforløbet og skulle i projektperioden intensiveres for, med afsæt i læseforskerens analyse, at kombinere læsevaner med læsekompetencer.

En del elever i 4.-6. klasse har meget lav læselyst og de kan groft set deles i tre kategorier:

• ●  læselystelever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer, og derfor

  opgiver læsning af især skønlitteratur, ikke fordi de ikke vil kunne læse

  teksterne, men fordi der ikke har været nok successer

• ●  elever, der ikke har alderssvarende læsekompetencer, og heller ikke ønsker

  at bruge tid på at opnå det

• ●  elever, der har gode læsekompetencer, men vælger andre medier – eller

  aktiviteter i fritiden

  Den indsigt vi fik i kølvandet på undersøgelsen, som er en kvantitativ spørgeundersøgelse, giver os belæg for at strukturere og organisere de tiltag, de tre ovenstående grupper af elever skal have for at optimere deres læse- udvikling bl.a. ved at gennemføre interviews med eleverne og målrette læsningen gennem genrevalg, booktalks og tiltag med større opmærksomhed f.eks. organisering af elevers anbefalinger af bøger til hinanden.

• 
  

Med afsæt i Stines analyse valgte projektlærerne at arbejde med følgende nedslag, hvor vi har et særligt øje for de læselyst-svage elever:

I PLC-regi arbejdes kontekstuelt for at kvalificere elevernes oplevelser og sansninger fra de to fag ved at løfte dimensionen ind i den almene dannelse i mødet med multimodale tekster og nye strategier i forbindelse med PLC ́s undervisning og aktiviteter i den årlige planlægning, konkretiseret i PLC-aktivitetskalenderen. Her er blikket rettet mod sammenhængen mellem læselyst og de praktisk-musiske fags temaer.

Konkret har vi i projektår ét understøttet elevinteresser med en bred vifte af varieret frilæsningsstof, tematiseret udvalgte emner fra fagenes projekt-indsatser og understøttet faglærernes behov for fagbøger i faglokalerne samt udstillinger i forbindelse med projektindsatserne.

Da elevgruppen tilkendegiver at de pædagogiske læringsvejlederne på skolen spiller en væsentlig rolle for deres inspiration til læsestof, udbygges indsatsen for at eleverne vælger længere sammenhængende tekster. Det giver næsten sig selv, at vi har brugt megen tid på at optimere indkøbsstrategier og samarbejdet med Svendborg Bibliotek for at stimulere elevernes interesser.

Svendborg Biblioteks Skårup-filial er beliggende ca. 7 minutters gang fra skolen. Gennem de to projektår har klasserne to årlige læseboost, hvor folkebibliotekarerne udvælger og arrangerer klassebesøget ud fra elevbesvarelse om læseinteresser. Indholdet var først rettet mod skønlitteraturen, dernæst faglitteratur og sidst tematisk. Da 6. årgang f.eks. arbejdede historisk, håndværksmæssigt og litterært med vikingetiden, understøttede folkebibliotekarerne emnet med et stort udvalg af muligheder indenfor tegneserier, skøn- og faglitteratur samt digitale ressourcer.

Faglærerne i de to fag madkundskab og håndværk og design inddrog undersøgelsespointerne i planlægning af de praktiske aktiviteter bl.a. betydningen af højtlæsning fra elevbesvarelserne. Flere elever peger på, at de ville læse mere, hvis der oftere blev læst højt for dem. Der er fokus på, at eleverne oplever højtlæsning i de faglige aktiviteter, hvor det giver mening, - kommer i flow og får succesoplevelser. Derfor rettede lærerne søgelyset mod re-design af multimodale oplæg for at kvalificere arbejdet i en pædagogisk eksperimenterende og innovativ praksis, hvilket ligger i tråd med skolens tidligere udviklingsprojekt LIM, hvor læring, inklusion og medialisering kom i spil.

De faglige oplæg blev konkretiseret i ét A4-papir med kort instruktion i et layout med QR-koder, der henviser til korte videoklip, fagtekster om fremgangsmåden (materialer, forløb) og med henvisninger til baggrundsviden i form af læseaktiviteter og filmklip. 

Madkundskab på 6. årgang 

5. kl. eksempel med boomeranger

 

. 

I madkundskab valgte faglæreren at strukturere undervisningen således, at eleverne f.eks. i temaet sensorik skulle anvende den viden, de havde opnået under gennemgang af de fem grundsmage i et tv-køkken-projekt med filmoptagelser af processen. Derved kom digital dokumentation i fokus. Det ligger i tråd med læsevaneundersøgelsen, hvor mange eleverne tilkendegav at de nyder at bruge deres computer.

Samarbejdet med Svendborg Erhvervsskole & Gymnasier etableredes omkring 6. årgang med i alt 6 dage på BYG og FOOD. Således bygger vi bro mellem praksisfaglighedsbegrebet i skolen og erhvervsskolernes praksisfaglighed. Vi har hver især forskellige formål, men indsigten i hinandens metoder og indsatser i fag og på læseområdet beriger begge parter. De 12-årige elever på Skårup Skole var fantastiske til at dokumentere og beskrive bygning af deres retro-ølkasser med arbejdstegninger og udførlige manualer, hvilket imponerede SESG ́s faglærere.

Eleverne gav også udtryk for, at var ”super at være ude af skolen”, møde erhvervsskolens faglærere og studerende, at have nye muligheder og rammer - og at komme i flow med opgaverne. Vi har dermed vist, at der er en bredere vifte af ungdomsuddannelser for eleverne - ved at ”åbne døren til erhvervsskolen”.

I projektforløbet har vi set betydningen af at bringe blandt andet kunstnere og erhvervsliv ind i skolen, eller bringe eleverne ud til oplevelser.

Vi planlagde, i samarbejde med filtekunstner Mette Østman, en filteuge for 3.-7.klasse, hvor alle elever enten filtede et brætspil eller en krukke. Stor succes fordi kunstnerens formidling af processerne undervejs og især indgreb, når ”noget var ved at gå i skuddermudder”, betød alt for eleverne. Der var stjerner i elevøjnene, da de våde filtting skulle hjembringes og faglærerne stod med ny fagdidaktiks viden.

Vi drøfter ofte forholdet mellem proces og produkt. I billedhugger Bente Hovendals læselyst-ord-oplæg var processen i centrum. Bente arbejdede ud fra et oplæg på skolen, hvor eleverne på 5. årgang skulle finde på ord, der karakteriserede deres læselyst. Det blev blandt andet til ord som: stilhed, pizza, sofaen, musik. På Bentes værksted på Frederiksøen i Svendborg skulle 5. klasserne, med afsæt i deres valgte ord, fordybe sig og give udtryk for deres læselyst. Ordene blev monteret på mdf-plader og udstillet i skolens forhal. Gennem dette forløb fik vi en vigtig viden om de faktorer, der optimerer hvert enkelt elevs læselyst.

Der bliver læst en masse i danskundervisningen Læseundersøgelsen på skolen og Stine Reinholdts anbefalinger har også givet

anledning til refleksion i skolens danskfagudvalg. På baggrund af undersøgelsen er der en anerkendelse af, at det er essentielt, at vi i dansktimerne skaber tid og rum til læsning, således børnene når at komme i læseflow og oplever den ro og fordybelse, der er, når 22 børn sidder og er optagede af læsning. Variation er også en vigtig ting i forhold til litteraturen i dansk - både den litteratur, vi læser sammen og de bøger, som eleverne selv vælger. At man rammer forskellige genrer, tematikker og typer litteratur - at billedromaner og graphic novels ofte er livliner til de elever, der synes, at teksttunge romaner kan være uoverskuelige - og dermed præsenteres for en god vej ind i litteraturen.

Eleverne har en ugentlig bibliotekstime til og med 6. årgang. For 7.- 9. klasse aftales booktalks med PLC. Ligeledes virker det engagerende og motiverende for eleverne at deres læsning ”bruges aktivt” – f.eks. gennem spil eller samtaler, som de lidt hurtige metoder - og bog-vlogs, bentos, trailers som lidt mere tidskrævende veje til at sætte sin læseoplevelse i spil. Endelig prioriterer vi højtlæsning. Vi læser romaner i gang eller noveller højt som fællesoplevelse og afsæt og den tolkning, der ligger i at betone og udtrykke en tekst er bestemt værd at tale om - både i lærerens højtlæsning - og i elevernes.

Er der transfer mellem at håndværke sig ...og læselyst?

I udviklingsprojektet er vi optaget af at knytte glæden ved at håndværke, at være i en skabende proces sammen med at styrke læsekompetencen og at få læselyst, der er en løftestang i alle fag.

Vi er af den overbevisning at skønlitterær læsning beriger både forestillingsevne og dannelse, giver nødvendige perspektiver på etik og moral og at litteraturen på en særlig måde kan gøre os forundringsparate. Psykologen David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, beskriver det vigtige ved at 10-15 minutters daglig læsning af skønlitteratur øger vores evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Læsning er desuden en kulturfærdighed, der stimulerer hjernen.

Anne Kirketerp (håndarbejdslærer, psykolog og ph.d) har lige udgivet bogen ”Craft Psykologi”, og det er med hendes egne ord: ”Psykologien bag menneskers passionsbårne engagement i skabelsen af noget materielt, hvor både processen (aktiviteten) og produktet er belønningen”. Her fandt vi forskning og empiri, der peger på styrkesiderne ved at udføre Craft som begreb for det, vi i projektet kalder ”at håndværke sig til”.

Der er derfor mange stærkt underbyggede fordele ved, at vi i skolen prioriterer at arbejde praksisfagligt. Når elever arbejder med projekter, der griber dem på en sådan måde, at de oplever meningsfuld selvforglemmelse, skabes transfer til det boglige, så felterne gensidigt beriger hinanden. Den faglige viden og oplevelse i madkundskab kan eleven f.eks. fastholde i dokumentationer med tekst og andre modaler, så oplevelserne igen kan inspirere andre til at læse om erfaringerne.

Vi ønsker at projektet skaber betingelserne for, at elever oplever høj grad af selvbestemmelse, autonom motivation, der er meningsfuld og involverende, og at de kommer i flow ved at praksis og læselyst smelter sammen, så deres skoledage indeholder større kreativitet og bedre læring.

Link til PLC-bloggen med Instagramprofilen:

https://sslc.skoleblogs.dk/